Rytterbrev

Kære ryttere,

Så er der ikke længe til at vi åbner dørene til vores Pokal Vinterstævne, men inden da kommer der lidt praktisk information.

 

Check-in vil være åbent fra kl. 6.30 - 9.00 og skal ske mindst 1 time før klassen starter i sekretariatet, som kan findes i ridehallen. Her skal vaccinationsbevis fremvises samt tro og love erklæring afleveres. Ligeledes vil startlister blive hængt op senest 1 time før klassens start.

 

Da der rides efter FIPO 2018 med danske særregler, gælder også den nye hjelmgodkendelse, som kræver at alle ryttere rider med CE-mærkede hjelme med standard EN 1384:2017 eller VG01. En sikkerhedsgodkendt hjelm skal derfor vises ved check-in, og rides der ikke med sikkerhedsgodkendt hjelm vil ekvipagen blive diskvalificeret.

 

Selvom alle klasserne er opdelt i junior, ungrytter og senior, vil udtagelsen for de enkelte klasser blive redet samlet, og derfor ikke med pause imellem aldersgrupperne. Af tidsplanen vil der kun fremgå den samlede klasse.  

 

Derudover vil vi endnu engang minde om, at alle heste skal stå på fold, og at I selv skal medbringe hegnsmateriale. Dog gør vi opmærksom på at hingste ikke må stå på fold. Foldene skal tømmes inden afrejse for alt, og hvis dette ikke gøres tiltrækkeligt vil rytteren blive pålagt et gebyr på 500 kr.

 

Opvarmning vil foregå udenfor, uanset vejr. Endvidere vil det være tilladt at ride med mordax under opvarmning så vel som på stævnebanen. Derudover vil der af kortet på næste side fremgå trailerparkering, foldareal, ridehal, opvarmning mm. Vær opmærksom på at alle biler skal køre direkte til trailerparkering og parkerer her med indkørsel fra Hjedsbækvej.


Der vil være cafeteria på stævnepladsen, som holder åbnet under hele stævnet. Her vil der være mulighed for at købe mad og drikke i løbet af dagen. Resultater for samtlige klasser vil blive offentliggjort til præmieoverrækkelsen sidst på dagen. Her vil der også kåres kombinationsvindere og der vil blive tildelt en featherprice til én junior-, ungrytter- og seniorrytter.

 

Vi vil endnu engang opfordre alle til at holde den gode tone under stævnet og udvise horsemanship. Vi er frivillige som arrangerer stævnet, og det er første gang vi kaster os ud i så stort et stævne, så vi håber I vil give en hånd med undervejs. Derudover har vi lejet os ind på Rebild Sportsrideklub, og beder jer derfor om at behandle stedet ordentligt og rydde op efter jer selv.

 

 

Vi glæder os til at se jer!

Venlig hilsen

Stævneteamet